Om "Busserne i Aalborg - fra privat til offentlig drift og tilbage igen"

Forside Busserne i Ab lavBusserne i Aalborg - fra privat til offentlig drift og tilbage igen
Finn Vestergaard Madsen og Niels Melchior Jensen
Udgivet 2021

Format A4, hårdt omslag, 128 sider og omkring 175 illustrationer - de fleste i farver
Vægtkl. 2000 g, ISBN 978-87-970772-4-5

295 DKK + porto

Bogens fokus er de 24 år fra 1976 til 2000, hvor Aalborg Kommune var ejer eller medejer af Aalborg Omnibus Selskab (AOS). Kommunen betalte 14,8 millioner for AOS i 1976 og måtte 24 år senere sælge sin ejerandel for 0 kroner. Denne bog søger en forklaring på, hvorfor det gik så galt.

Foruden arkiver er bogen baseret på timelange interviews med personer, der har været centrale igennem årene - blandt andre Kirsten Hein, der var rådmand under den 11 dage lange natbustrejke i 1986, rutebilejer Poul Erik Thinggaard, der var med både før og efter kommunens engagement og Torben Svane Olsen, der var direktør i de 6 år fra 1994 til 2000, hvor busselskabet var et aktieselskab.

Kommunen erkendte efterhånden, at den ikke var god til at drive et busselskab, og omdannede i 1994 AOS til et aktieselskab med DSB som hovedaktionær. Aktieselskabet vandt licitationen over bybuskørslen i 1996, men tilbuddet var alt for lavt, og ejerne måtte spytte nye millioner i selskabet.

I den samme periode blev der i Aalborg skabt et af Danmarks bedste busnet. Aalborg Byråd har altid været villig til at investere i anlæg, der kunne gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Aalborg var i første række, da der blev etableret telebusser i 80’erne, servicebusser og lavgulvsbusser i 90’erne, metrobusser i 0’erne og nu med Plusbussen, der udelukkende skal betjenes med elbusser.

Byrådet ville have lighed for borgerne, så da Nordjyllands Amt ikke ville lave et trafikselskab i 1978, lavede Aalborg Kommune sit eget med et fælles takstsystem for alle busser i kommunen. Det fik danmarkshistoriens korteste levetid på under to år, for amtet og de øvrige kommuner blev på den måde presset til at danne Nordjyllands Trafikselskab (NT) i 1982.

Bogen indeholder delafsnit om en række andre emner – personale, chefer, værkstedet, busveje, natbusser, rutebilstationer, buskørslen i bykernen, Aalborg Nærbane, Lufthavnsbanen, hybridbusserne, takster og billettering, større køreplanændringer og en oversigt over, hvornår de enkelte busser er anskaffet.

pdfSe sider fra bogen her

Anmeldelser af bogen:

pdfSe hvad Togfløjten skrev

pdfSe hvad Jernbanen skrev

pdfSe hvad myldretid.dk skrev

pdfSe hvad Spor & baner skrev

pdfSe hvad Vintage-Nyt skrev

Bogen er desværre udsolgt - bestil den i stedet på biblioteket

Tilbage til øverst i katalog

Søg efter noget ...

Seneste udgivelser

Forside Lavt gulv høj serviceLavt gulv - høj service - historien om Preben Louw Pedersen
195 DKK + porto
Se mere her

Rutebildrift i fire generationer -
Strandgaards Rutebiler i 100 år
295 DKK + porto

Se mere her

 

Forside Møns kommunale AutomobilselskabMøns kommunale Automobilselskab - og tiden før
175 DKK + porto
Se mere her


Forside Skibe fra Nordatlanten og Østersøen lille

Skibe fra Nordatlanten og Østersøen
145 DKK + porto
Se mere her

Forside Rønne havn

Rønne havn - øjebliksbilleder fra 1960'erne
185 DKK + porto
Se mere her

Thrane.nu