J-bog-logo-lille

 

Bøger om trafikhistorie, busser, lastbiler og lidt til...

Mønske industribaner

Ved industribaner forstås jernbaner (som regel smalsporede, i modsætning til normalsporede = 1435 mm) der ikke blev anvendt til offentlig person- eller godstrafik, men udelukkende i forbindelse med en virksomhed.

Udover roebanen på Østmøn, har der været smalsporede industribaner følgende steder på Møn:

Stege sukkerfabrik:

Kort over spor på Stege sukkerfabrik ca 1923Her var et omfattende spornet til interne transporter og til transport af roer, kalksten og kul fra havnen til fabrikken. Mange roer blev den gang sejlet til Stege. Trækkraften var heste.

Banen blev også brugt transport af sukker i sække, enten internt eller til havnen.

Hvornår brugen ophørte vides ikke, men i midten af 1960-erne var der stadig en stump bane og et par tipvogne tilbage. Denne sidste rest af banen blev brugt til at køre kalksten fra en plads bag fabrikken ind i fabriksbygningen. Som trækkraft blev brugt en landevejstraktor.

Kortet viser spornettet omkring 1923 (Kilde: Den danske Havnelods og Roer på skinner). Den sidste rest af banen der var i drift var den yderst til venstre.

Ulvshale stenminer:

Her var bane mellem stengraven, værket og udskibningsbroen.

I slutningen af 1960-erne var banen stadig i brug, men blev lukket kort tid efter. Selve stenværket og resterne af banen blev demonteret omkring 1975.

Som trækkraft blev brugt et motorlokomotiv.

Ulvshale stenværk - tipvogn 24 - 1972Tipvogn ved Ulvshale stenminer. Ulvshale 1972. (Foto: Rudi Petersen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hårbølle stenminer:

Her var bane mellem stengraven, værket og udskibningsbro.

Hvornår banen er ibrugtaget og nedlagt vides ikke. Enkelte steder kan der stadig (i 2001) findes rester af skinnerne.

Som trækkraft blev brugt et motorlokomotiv.

Marienborg Teglværk:

De nærmere detaljer kendes ikke, men banen har formentlig gået fra lergraven til værket.

Trækkraften kendes ikke.

Damsholte saftstation:

Damsholte-saftstation-med-sporPå et postkort som viser adgangsvejen til saftstationen, ses også nogle skinner. De nærmere detaljer kendes ikke, men der var ikke tale om en roebane – sandsynligvis var det en bane til interne transporter.

Trækkraften kendes ikke.

 

 

 

Hegnede Teglværk

Teglværket, der lukkede i starten af 1900-tallet, havde en bane fra værket til udskibningsbro.

Trækkraften kendes ikke.

Entreprenørbaner:

Ved anlægget af Bogø-dæmningen og Mønsbroen har også været anvendt flytbare industribaner til transport af fyld og andre materialer.

Stengrave ved Nordfeldt Strand:

Her blev gravet kugleflint, og der var anlæg med udskibninsbro, skinneanlæg og tipvogne. Nærmere detajler kendes ikke, men anlægget var intakt omkring 1937.

Borre Sømose:

Her blev gravet kugleflint, og der var bane over mosen til en læsserampe ved Ålebæk Strand.

Kilder:

Bent Hansen: Industribaner på Møn. Artikel i tidsskriftet ”Tipvognen” nr. 5, 1983.
Gunnar Solvang: Dansk Flinteindustri, Køge 2006
Morten Flindt Larsen m.fl.: Roer på skinner, København 2008.
Møns Boghandel og Møns Museum: Fotominder fra Møn & omegn, Stege 2003
Niels Jensen: Danske Industribaner, København 1980.
Peter Andersen: Smalsporede industrimotorlok 3. del, Hedehusene 1976.
S.A. Guldvang: Danmarks smalsporede industribaner. Smørum 1998.
Tom Lauritsen og John Poulsen: Roebanerne, Roskilde 1987.

Seneste udgivelser

Forside Busserne fra Sorø lavBusserne fra Sorø
295 DKK + porto
Se mere her

 

 

Forside Pandalus

Pandalus Hanst-
holm - en fabrik og dens lastbiler

245 DKK + porto
Se mere her

 

Forside Grænseløs buskørsel SecherGrænseløs buskørsel
295 DKK + porto
Se mere her


 

 

Forside Busserne fra Stautrup

Busserne fra Stautrup
245 DKK + porto
Se mere her