J-bog-logo-lille

 

Bøger om trafikhistorie, busser, lastbiler og lidt til...

S-tog

Hvorfor hedder det S-tog?

S-logo-Vangede-marts-2007Dette spørgsmål har ofte været stillet – og i det følgende prøver vi at give den korte version af svaret.

Første gang vi i Danmark støder på S’et er i 1931, hvor der ved Frederiksberg station blev opsat et sekskantet skilt med DSB’s kronede vingehjul med et S ”oveni”. På det tidspunkt kørte der endnu ikke elektriske tog i Danmark.

Skiltet skulle kort og godt fortælle, at her lå der en station !

Efter de første elektriske tog begyndte at køre i 1934, blev der løbende stillet S-skilte op ved stationerne, og det var nok den vægtigste grund til at det nye transportmiddel fik navnet ”S-banen” eller ”S-toget”.

I Berlin havde man siden 1930 anvendt et hvidt S på grøn baggrund, og her stod S’et for S-bahn, der stod for ”Schnellbahn”. Og der er vist ingen tvivl om, at man også har ladet sig inspirere herfra.

Desuden var den almindelige betegnelse for DSB dengang ”Statsbanerne”, som S’et jo også passende kunne betyde. Og S’et er da også set anvendt i reklamemateriale, bl.a. for udflugtstog til Lillebæltsbroens byggeplads i 1930’erne.

Efter de første elektriske tog var begyndt at køre i 1934, opstod der lidt forvirring om, hvad de nye tog skulle kaldes. For at få afklaret det, blev der i februar 1934 i dagbladet Politiken (formentlig på opfordring fra DSB) foretaget en rundspørge om et kort og klart navn til det nye transportmiddel. Dommerkomiteen valgte ”S-banen” som det bedste forslag. Det var i øvrigt også det som de fleste havde foreslået. Ved samme lejlighed fortalte DSBs daværende generaldirektør Peter Knutzen, at S’et først og fremmest betyder ”station”, en betydning der dog ikke rigtig slog igennem.

Derefter gik det slag i slag, og S-tog har siden været betegnelsen for de elektriske nærtrafiktog i og omkring København.

S-banen 1934-2009 - forsideVil du vide mere og have flere detaljer, kan det anbefales at anskaffe bogen ”S-banen 1934-2009” af Morten Flindt Larsen, John Poulsen m.fl. Den kan bestilles hos din boghandler eller hos Jernbanebøger.

 

 

 

S-tog - logoet gennem tiderne

Ligesom alt andet har S-logoet også undergået forandringer gennem tiden. Herunder vises eksempler på udviklingen.

S-logo-1950-fra-Richs-albumDet oprindelige S-logo. (Illustration i Richs album)

 

 

 

 

 

 

S-logo-Lyngby-1997-C-Ole-GoldS-logo som det så ud fra midten af 1950’erne. Nogle af skiltene var sejlivede. Det viste sad ved Ulrikkenborg Plads i Lyngby så sent som i 1997. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

S-logo-Købehnavn-H-2014-C-Ole-GoldS-logo på København H set fra Istedgade i 2014. Dette logo har overlevet flere designændringer og er vel nu at betegne som en fast del af hovedbanegården. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

S-logo-Hillerød-1976-C-Ole-GoldEn variant af det sekskantede logo blev anvendt på stationerne Birkerød, Allerød og Hillerød i nogle år efter 1968. Det forlød, at politiske kræfter i de tre byer ikke ville se deres stationer ”degraderet” til S-banestationer, og derfor havde skiltene ved byerne blot et kronet vingehjul, og ikke et ”S”. Her er et i Hillerød i 1976. (Foto Ole Gold)

 

 

 

S-logo-Nordhavn-1998-C-Ole-GoldMed DSBs designprogram fra 1972 fulgte også et nyt logo til S-banestationerne. Logoet bestod kort og godt af et ”S” i en skrifttype som kommer tæt på det engelske Rail Alphabet, og som minder om skrifttypen Helvetica. Her er logoet fotograferet på Nordhavn station i 1998. (Foto Ole Gold)

 

S-logo-Hoje-Taastrup-2006-C-Ole-GoldI 1997 blev lanceret et nyt logo i forbindelse med indførelse af et nyt designprogram i DSB. Logoets hovedingrediens, nemlig S-et, er udskiftet med et ”S” i DSBs egen skrifttype Via og bundfarven er ændret en smule. Her viser det nye logo vej til Høje Taastrup station i 2006. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

 

DSB logo 2014I 2014 lancerede DSB et nyt logo fælles for S-tog og for resten af DSB. Logoet er - som det ses - en kombination af det tidligere S-logo og DSB i skrifttypen Via. Det bliver spændende at se, om det skal erstatte S-skiltene på S-banestationerne.

 

 

S-tog - materiellet gennem tiderne

Herunder en meget kort beskrivelse med billeder af de forskellige generationer S-tog. Vil du vide mere og have flere detaljer om materiellet, kan det anbefales at anskaffe bogen ”S-banen 1934-2009” af Morten Flindt Larsen, John Poulsen m.fl. Den kan bestilles hos din boghandler eller hos Jernbanebøger.

1. generation (i drift 1934-1978)

Den første generation af S-tog, som senere blev kaldt "de brune S-tog", var i drift fra 1934 til 1978.

S-tog-1-gen-Nørrebro-1975--C-Ole-GoldEt af de sidste 1. generationstog på Nørrebro station 1975. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

S-tog-1-gen-Nørrebro--Ba-Vs-2000-C-Ole-Gold1. generationstog ved indvielsen af dobbeltsporet mellem Ballerup og Veksø i november 2000. Toget var bevaret og istandsat af DSB S-tog og blev brugt ved særlige lejligheder. Det overgik senere til Danmarks Jernbanemuseum. (Foto Ole Gold)

 

 

 

2. generation (i drift 1967-2007)

Den anden generation S-tog kørte fra 1967 til 2007. De fik hurtigt betegnelsen "de røde S-tog", da de jo i begyndelsen kørte side om side med 1. generationstogene, som passende så kom til at hedde "de brune S-tog".

S-tog-2-gen-Frederiksberg-1993--C-Ole-GoldEt 2. generationstog ved perron på Frederiksberg station i 1993. De oprindelige tog blev løbende moderniseret og ombygget, bl.a. kom der nye vinduer i fronten. (Foto Ole Gold)

 

 

S-tog-2-gen-sidste-tog-Holte-2007-C-Ole-GoldDet sidste 2. generationstog var flagsmykket, og er her klar til afgang fra Holte mod Høje Taastrup søndag 3. februar 2007. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

 

 

S-tog-2-gen-under-ophugning-Hk-2001-C-Ole-Gold2. generationstog under ophugning hos en ophugger i Holbæk i 2001. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

3. generation (i drift 1979-2006)

Den tredje generation af S-tog blev aldrig særlig udbredt og kørte kun i årene 1979-2006.

S-tog-3-gen-Hoje-Taastrup-1999-C-Ole-GoldEt 3. generationstog kører til perron i Høje Taastrup 1999. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

4. generation (i drift 1996 og frem)

Fjerde generation af S-tog har kørt siden 1996 og er i skrivende stund (2015) enerådende på S-banen.

S-tog-4-gen-Hoje-Taastrup-1995-C-Ole-GoldDet første 4. generationstog vises frem på værkstedet i Taastrup – november 1995. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

 

 

S-tog-4-gen-Virum-2006-C-Ole-GoldEt 4. generationstog i den oprindelige ”lange” udgave (med 8 ”led” svarende til et 4-vognstog af 2. generation) ved perron i Virum 2006. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

S-tog-4-gen-Norrebro-2007-C-Ole-GoldEt 4. generationstog i den ”forkortede” udgave (med 4 ”led” svarende til et 2-vognstog af 2. generation) ved perron på Nørrebro station 2007. (Foto Ole Gold)

 

 

 

Kilder:

Diverse køreplaner
Morten Flindt Larsen, John Poulsen m.fl.: S-banen 1934-2009, København 2009
John Poulsen m.fl.: Københavns S-bane 1934-1984, København 1984

Seneste udgivelser

Forside Busserne fra Sorø lavBusserne fra Sorø
295 DKK + porto
Se mere her

 

 

Forside Pandalus

Pandalus Hanst-
holm - en fabrik og dens lastbiler

245 DKK + porto
Se mere her

 

Forside Grænseløs buskørsel SecherGrænseløs buskørsel
295 DKK + porto
Se mere her


 

 

Forside Busserne fra Stautrup

Busserne fra Stautrup
245 DKK + porto
Se mere her