J-bog-logo-lille

 

Bøger om trafikhistorie, busser, lastbiler og lidt til...

Klippekort i hovedstadsområdet

1974
KS og HT G-T-poletter01.10.1974: Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) dannes og overtog alle offentligt ejede busselskaber i hovedstadsområdet, dvs. de gamle Roskilde, Frederiksborg og Københavns Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommune. Takst­systemerne fortsatte uændrede. I det område Københavns Sporveje (KS) dækkede kunne rabat opnås ved at købe poletter. DSBs traditionelle kilometerbaserede kort og billetter fortsatte uændret.

1975
19.04.1975: HT indførte zonetakst på alle busser i hovedstadsområdet. Rabatmuligheder for busrejser med poletter fortsatte. De hidtidige poletter fra KS blev anvendt som grundpoletter (G-poletter) og der blev udgivet særlige tillægspoletter (T-poletter). DSB’s traditionelle uge- og månedskort bortfaldt lokalt i Hoved­stadsområdet. I stedet blev indført zonetakst for kort, og de første kombinerede HT bus/tog-kort så dagens lys. Bl.a. blev NET-kortet introduceret. Som erstatning for ugekortene kom rabatbilletter (10 rejser for 9 rejsers pris) fra de fleste stationer til Københavns Bybane. DSBs traditionelle kilometerbaserede billetter fortsatte.

1978
01.04.1978: Alle månedskort var fra denne dato fælles for bus og tog. Også pensionistkortet. DSB’s takstsystem anvendtes stadig for billetter (inkl. rabatbilletter) og billetterne gjaldt fortsat kun til tog.

1979
HT-DSB Rabatkort 3 zoner 9 klip 20 krHængeskilt-29-04-1979-web29.04.1979: For alle lokale rejser i Hovedstadsområdet blev indført et fælles takstsystem for bus og tog. Klippekort så dagens lys og DSB’s takstsystem blev kun benyttet ved rejser til/fra Hoved­stadsområdet. Bybanebilletter, fællesbilletter og rabatbilletter samt poletter bortfaldt. Det første "gule klippekort" kostede 20 kr. og havde 9 klip.

2000
HT ophørte og blev erstattet af HUR Trafik (HUR = Hovedstadens Udviklingsråd).

2007
01.01.2007: HUR ophørte og i stedet kom Trafikselskabet Movia, der var en sammenslutning af de hidtidige trafikselskaberHT-DSB Rabatkort 2 zoner 10 klip 70 kr HUR (Hovedstadens Udviklingsråd), VT (Vestsjællands Trafikselskab) og STS (Storstrøms Trafikselskab). Fra samme dato blev taksterne lokalt i hovedstadsområdet fastsat efter forhandling mellem de parter der udførte trafikken, dvs. DSB (inkl. DSB S-tog), Ørestadsselskabet (Metroen) og Movia.

2011
01.03.2011: Trafikselskaberne i hovedstadsområdet lancerede mobilklippekortet som et forsøg i et år.

2012
07.03.2012: Trafikselskaberne i hovedstadsområdet lancerede en App til køb af billetter, klippekort mv.
16.04.2012: Efter forsøgsperioden overgik salg af mobilklippekort (lanceret marts 2011) fra sms til App.

2013
DSB-HUR klippekort 5 zoner 10 klip 240 krKlippekort 01-07-201301.07.2013: Klippekort skulle udfases og erstattes af Rejsekort. Udfasningen må dog udskydes da Rejsekort ikke var klar til erstatte klippekort fuldt ud.

 

 

2014
01.06.2014: Klippekort skulle udfases og erstattes af Rejsekort. Udfasningen må dog udskydes da Rejsekort ikke var klar til erstatte klippekort fuldt ud.
12.10.2014: Klippekort skulle udfases og erstattes af Rejsekort. Udfasningen må dog udskydes da Rejsekort ikke var klar til erstatte klippekort fuldt ud.

2015
Klippekort-stopper-08-02-2015---annonce-MX-01-12-2014-web08.02.2015: Klippekort blev udfaset og erstattet af Rejsekort. Så lykkes det ! Det sidste klippekort er solgt og efter en afviklingsperiode hvor gamle kort kan bruges, vil klippekortet definitivt blive erstattet af rejsekort. Klippekortene i hovedstadsområdet nåede at virke i omkring 36 år.

 

Herunder vises flere smagsprøver på klippekort gennem tiden:

HT-DSB Rabatkort 6 zoner 10 klip 40 krHT-DSB Rabatkort 3 zoner 10 klip 95 krHT-DSB Rabatkort 3 zoner 10 klip 130 krDSB-HUR klippekort 3 zoner 10 klip 150 krDSB Movia klippekort 3 zoner 10 klip 165 kr

 DSB Movia klippekort 2 zoner 10 klip 125 krDSB Movia klippekort 4 zoner 10 klip 220 kr

 

S-tog

Hvorfor hedder det S-tog?

S-logo-Vangede-marts-2007Dette spørgsmål har ofte været stillet – og i det følgende prøver vi at give den korte version af svaret.

Første gang vi i Danmark støder på S’et er i 1931, hvor der ved Frederiksberg station blev opsat et sekskantet skilt med DSB’s kronede vingehjul med et S ”oveni”. På det tidspunkt kørte der endnu ikke elektriske tog i Danmark.

Skiltet skulle kort og godt fortælle, at her lå der en station !

Efter de første elektriske tog begyndte at køre i 1934, blev der løbende stillet S-skilte op ved stationerne, og det var nok den vægtigste grund til at det nye transportmiddel fik navnet ”S-banen” eller ”S-toget”.

I Berlin havde man siden 1930 anvendt et hvidt S på grøn baggrund, og her stod S’et for S-bahn, der stod for ”Schnellbahn”. Og der er vist ingen tvivl om, at man også har ladet sig inspirere herfra.

Desuden var den almindelige betegnelse for DSB dengang ”Statsbanerne”, som S’et jo også passende kunne betyde. Og S’et er da også set anvendt i reklamemateriale, bl.a. for udflugtstog til Lillebæltsbroens byggeplads i 1930’erne.

Efter de første elektriske tog var begyndt at køre i 1934, opstod der lidt forvirring om, hvad de nye tog skulle kaldes. For at få afklaret det, blev der i februar 1934 i dagbladet Politiken (formentlig på opfordring fra DSB) foretaget en rundspørge om et kort og klart navn til det nye transportmiddel. Dommerkomiteen valgte ”S-banen” som det bedste forslag. Det var i øvrigt også det som de fleste havde foreslået. Ved samme lejlighed fortalte DSBs daværende generaldirektør Peter Knutzen, at S’et først og fremmest betyder ”station”, en betydning der dog ikke rigtig slog igennem.

Derefter gik det slag i slag, og S-tog har siden været betegnelsen for de elektriske nærtrafiktog i og omkring København.

S-banen 1934-2009 - forsideVil du vide mere og have flere detaljer, kan det anbefales at anskaffe bogen ”S-banen 1934-2009” af Morten Flindt Larsen, John Poulsen m.fl. Den kan bestilles hos din boghandler eller hos Jernbanebøger.

 

 

 

S-tog - logoet gennem tiderne

Ligesom alt andet har S-logoet også undergået forandringer gennem tiden. Herunder vises eksempler på udviklingen.

S-logo-1950-fra-Richs-albumDet oprindelige S-logo. (Illustration i Richs album)

 

 

 

 

 

 

S-logo-Lyngby-1997-C-Ole-GoldS-logo som det så ud fra midten af 1950’erne. Nogle af skiltene var sejlivede. Det viste sad ved Ulrikkenborg Plads i Lyngby så sent som i 1997. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

S-logo-Købehnavn-H-2014-C-Ole-GoldS-logo på København H set fra Istedgade i 2014. Dette logo har overlevet flere designændringer og er vel nu at betegne som en fast del af hovedbanegården. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

S-logo-Hillerød-1976-C-Ole-GoldEn variant af det sekskantede logo blev anvendt på stationerne Birkerød, Allerød og Hillerød i nogle år efter 1968. Det forlød, at politiske kræfter i de tre byer ikke ville se deres stationer ”degraderet” til S-banestationer, og derfor havde skiltene ved byerne blot et kronet vingehjul, og ikke et ”S”. Her er et i Hillerød i 1976. (Foto Ole Gold)

 

 

 

S-logo-Nordhavn-1998-C-Ole-GoldMed DSBs designprogram fra 1972 fulgte også et nyt logo til S-banestationerne. Logoet bestod kort og godt af et ”S” i en skrifttype som kommer tæt på det engelske Rail Alphabet, og som minder om skrifttypen Helvetica. Her er logoet fotograferet på Nordhavn station i 1998. (Foto Ole Gold)

 

S-logo-Hoje-Taastrup-2006-C-Ole-GoldI 1997 blev lanceret et nyt logo i forbindelse med indførelse af et nyt designprogram i DSB. Logoets hovedingrediens, nemlig S-et, er udskiftet med et ”S” i DSBs egen skrifttype Via og bundfarven er ændret en smule. Her viser det nye logo vej til Høje Taastrup station i 2006. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

 

DSB logo 2014I 2014 lancerede DSB et nyt logo fælles for S-tog og for resten af DSB. Logoet er - som det ses - en kombination af det tidligere S-logo og DSB i skrifttypen Via. Det bliver spændende at se, om det skal erstatte S-skiltene på S-banestationerne.

 

 

S-tog - materiellet gennem tiderne

Herunder en meget kort beskrivelse med billeder af de forskellige generationer S-tog. Vil du vide mere og have flere detaljer om materiellet, kan det anbefales at anskaffe bogen ”S-banen 1934-2009” af Morten Flindt Larsen, John Poulsen m.fl. Den kan bestilles hos din boghandler eller hos Jernbanebøger.

1. generation (i drift 1934-1978)

Den første generation af S-tog, som senere blev kaldt "de brune S-tog", var i drift fra 1934 til 1978.

S-tog-1-gen-Nørrebro-1975--C-Ole-GoldEt af de sidste 1. generationstog på Nørrebro station 1975. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

S-tog-1-gen-Nørrebro--Ba-Vs-2000-C-Ole-Gold1. generationstog ved indvielsen af dobbeltsporet mellem Ballerup og Veksø i november 2000. Toget var bevaret og istandsat af DSB S-tog og blev brugt ved særlige lejligheder. Det overgik senere til Danmarks Jernbanemuseum. (Foto Ole Gold)

 

 

 

2. generation (i drift 1967-2007)

Den anden generation S-tog kørte fra 1967 til 2007. De fik hurtigt betegnelsen "de røde S-tog", da de jo i begyndelsen kørte side om side med 1. generationstogene, som passende så kom til at hedde "de brune S-tog".

S-tog-2-gen-Frederiksberg-1993--C-Ole-GoldEt 2. generationstog ved perron på Frederiksberg station i 1993. De oprindelige tog blev løbende moderniseret og ombygget, bl.a. kom der nye vinduer i fronten. (Foto Ole Gold)

 

 

S-tog-2-gen-sidste-tog-Holte-2007-C-Ole-GoldDet sidste 2. generationstog var flagsmykket, og er her klar til afgang fra Holte mod Høje Taastrup søndag 3. februar 2007. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

 

 

S-tog-2-gen-under-ophugning-Hk-2001-C-Ole-Gold2. generationstog under ophugning hos en ophugger i Holbæk i 2001. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

3. generation (i drift 1979-2006)

Den tredje generation af S-tog blev aldrig særlig udbredt og kørte kun i årene 1979-2006.

S-tog-3-gen-Hoje-Taastrup-1999-C-Ole-GoldEt 3. generationstog kører til perron i Høje Taastrup 1999. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

4. generation (i drift 1996 og frem)

Fjerde generation af S-tog har kørt siden 1996 og er i skrivende stund (2015) enerådende på S-banen.

S-tog-4-gen-Hoje-Taastrup-1995-C-Ole-GoldDet første 4. generationstog vises frem på værkstedet i Taastrup – november 1995. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

 

 

 

 

S-tog-4-gen-Virum-2006-C-Ole-GoldEt 4. generationstog i den oprindelige ”lange” udgave (med 8 ”led” svarende til et 4-vognstog af 2. generation) ved perron i Virum 2006. (Foto Ole Gold)

 

 

 

 

S-tog-4-gen-Norrebro-2007-C-Ole-GoldEt 4. generationstog i den ”forkortede” udgave (med 4 ”led” svarende til et 2-vognstog af 2. generation) ved perron på Nørrebro station 2007. (Foto Ole Gold)

 

 

 

Kilder:

Diverse køreplaner
Morten Flindt Larsen, John Poulsen m.fl.: S-banen 1934-2009, København 2009
John Poulsen m.fl.: Københavns S-bane 1934-1984, København 1984

M/S Dronning Alexandrine

I 1927 blev M/S Dronning Alexandrine søsat fra det daværende skibsværft i Helsingør under stor festivitas, og under overværelse af Kong Chr. X og Dronning Alexandrine. Skibet var ejet af Det forenede Dampskibsselskab (DFDS).

Efter vel overstået prøvetur begav "Dronningen" (som skibet blev kaldt i daglig tale) sig den 22. juni 1927 ud på sin jomfrurejse til Færøerne og Island.

Ved udbruddet af 2. verdenskrig blev det for farligt at besejle ruten og skibet blev lagt op i København. Mod slutningen af besættelsen blev det beslaglagt af den tyske værnemagt og sejlet til Tyskland. Efter krigens ophør kom skibet tilbage til DFDS og efter nødvendig istandsættelse igen indsat i driften i november 1945.

I årene efter krigen udførte skibet desuden togter til Grønland. Efter næsten 40 års tjeneste blev skibet erstattet af M/S Kronprins Olav og efterfølgende solgt til ophugning.

Gennem hele dets levetid var det forskånet for større uheld og ulykker og var det man kan kalde for et heldigt skib. Herunder ses et postkort med skibet.

Forside MS Dronning AlexandrineI anledning af, at det i 2015 er 50 år siden skibet blev taget ud af drift, har vi udgivet en bog ("M/S Dronning Alexandrine - et heldigt skib") om skibet. Se mere om bogen her.

 

 

MS-Dronning-Alexandrine---postkort

Aabenraa Automobilselskab

webKpl-forside-23-05-1971Selskabet blev til i 1926 da Aabenraa Amts Jernbaner indstillede driften. Det fik en god start og man anskaffede flere busser.

Og man købte også den tidligere amtsbanegård i Aabenraa, som man indrettede til rutebilstation. I 1930’erne var der kamp om at få lov til at udføre rutebiltrafik, men Aabenraa Automobilselskab fik fodfæste i oplandet og klarede sig godt.

Imidlertid satte 2. verdenskrig en stopper for videre fremgang. Dagligdagen blev plaget af mangel på benzin, olie og dæk. Derfor blev en del af vognparken ustyret med gasgeneratorer, og der blev anskaffet to personpåhængsvogne for at øge kapaciteten.

Efter besættelsen kom der igen gang i hjulene og selskabet havde kronede dage i slutningen af 1940’erne og først i 1950’erne, hvor privatbilismen endnu ikke var kommet i gang. Der blev anskaffet nye busser og rutenettet blev udvidet.

Rutebilstationen i den gamle amtsbanegård blev utidssvarende og lå samtidig i vejen for en vejudvidelse. Derfor blev den erstattet af en ny moderne rutebilstation i 1965.

Op gennem 1960’erne faldt passagertallet som følge af privatbilernes udbredelse. Rutenettet blev justeret og der blev løbende anskaffet nyt materiel.

I begyndelse af 1970’erne var økonomien anstrengt og skulle der fortsat være mulighed for at tage bussen, ville det betyde offentlige tilskud til buskørsel. Det affødte et nyt trafiksystem som gik under navnet Sønderjyllands Trafik (ST) og som fik sin debut i 1977. I princippet blev Aabenraa Automobilselskab nu et selskab der leverede buskørsel til Sønderjyllands Trafik efter givne retningslinjer. Automobilselskabet blev betalt for den kørsel der blev udført, mens billetindtægterne tilfaldt ST.

Fra 1980’erne blev selskabets økonomi stabiliseret og i 1990’erne begyndte man at udlicitere kørslen hos Sydbus, som var det nye navn for Sønderjyllands Trafik. Konkurrencen blandt busselskaberne der udførte kørslen blev markant forøget og det lå i kortene, at små og mellemstore selskaber var der ikke plads til. Aabenraa Automobilselskab overvejede situationen og endte med at sælge sine kørselskontrakter, busser m.v. til DSB fra 1. juni 1997. Man beholdt ejerskabet til sine bygninger som DSB lejede sig ind i.

Aabenraa Automobilselskab fortsatte herefter som et rent ejendomsselskab indtil 2008, hvor man solgte grund og bygninger til et selskab der ville udvikle og nybygge på grunden i Aabenraa – og derefter afviklede man selskabet.

Forside  Aabenraa AutomobilselskabHvis du vil vide mere om selskabet er bogen "Aabenraa Automobilselskab" måske noget for dig. Se mere om bogen her.

 

 

 

web011---Aa-rutebilstation-ca-1931---fra-HurupAabenraa Automobilselskab indrettede rutebilstation i den gamle amtsbanegård. Foto fra Dansk Person & Rutebiltrafik.

 

 

web068b---2008 05md Jylland-md-138Aabenraa busstation i 2008 umiddelbart inden man fraflyttede ejendommen og ibrugtog en ny busstation. Foto Ole Gold

 

 

 

 

 

 

web-MAN-AA-Aa-1994-Film148-032Aabenraa Automobilselskab's MAN/Alubus i Aabenraa 1994. Foto Ole Gold

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Antispam

Seneste udgivelser

Forside Rønne havnRønne havn - øjebliksbilleder fra 1960'erne
185 DKK + porto
Se mere her

Forside DSB rutebilerDSB rutebiler - fra Statsbanerne til Combus
395 DKK + porto
Se mere her


 

Forside Busserne fra Sorø lavBusserne fra Sorø
295 DKK + porto
Se mere her

 

 

Forside Pandalus

Pandalus Hanst-
holm - en fabrik og dens lastbiler

245 DKK + porto
Se mere her

 

Forside Grænseløs buskørsel SecherGrænseløs buskørsel
295 DKK + porto
Se mere her