J-bog-logo-lille

 

Bøger om trafikhistorie, busser, lastbiler og lidt til...

Om "Hærvejens Bus Linier"

Forside HærvejenJens Birch
Udgivet 2006
Format A4, 48 sider, Over 80 illustrationer (heraf 55 i farver) og omslag i farver
Vægtkl. 500 g, ISBN 87-988327-8-6
120 DKK + porto

Lukningen i 1968 af Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane - den sidste rest af det store privatbanenet med udgangspunkt i Horsens - gav stødet til to af de mest interessante konstruktioner inden for den nyere tids bushistorie. Der var dels tale om I/S Rutebilselskabet for Skanderborg Amt m.m., der overtog den nedlagte banes tilladelser til buskørsel og virkede som ”paraplyorganisation” for de firmaer, der kom til at udføre kørslen på ruterne, som man havde tilladelse til, dels Hærvejens Bus Linier K/S, der var en sammenslutning af tre firmaer, der havde det tilfælles, at de konkurrerede om passagerernes gunst på en stor del af hovedvej 13 fra Vejle til Viborg - og at alle tre firmaer gerne ville have tilladelse til ruten Vejle-Silkeborg!

Et interessentskab stiftes normalt med det formål at drive en virksomhed i et økonomisk fællesskab. Det var der ikke tale om ved I/S Rutebilselskabet for Skanderborg Amt m.m, idet der alene var tale om et fælles ansvar over for Trafikudvalget for Skanderborg Amt for at sikre en række busruters opretholdelse.

Selskabsformen kommanditselskab er mest kendt inden for rederierhvervet og er kun set anvendt ganske få gange inden for busbranchen. I tilfældet Hærvejens Bus Linier skulle den vise sig at være et godt instrument til at samordne en række busruter, der betjente fællesstrækninger, og samtidigt forhindrede den en dræbende konkurrence om buspassagererne og en lige så dræbende ufred mellem rutebilejerne.

Om disse to usædvanlige konstruktioner kan der læses i dette skrift, ligesom forhistorien om de busruter, der kom til at indgå i Hærvejens Bus Linier, er beskrevet.

Naturligvis er historien i de 27 år, som Hærvejens Bus Linier var på landevejen også skildret.

Hærvejens Bus Linier K/S blev etableret 1. april 1968 af Johannes og Bent Hansen samt Peter og Olaf Hansen og Martha og Knud Erik Juul samt Brædstrup-Tørring-Vejle Rutebiler A/S. Formålet var dels at etablere erstatningstrafik efter Horsens Privatbaner, dels at samordne kørslen på strækninger ad hovedvej 13 mellem Vejle og Viborg, som de tre firmaer hver især betjente.

I årene herefter er rutenettet blevet justeret og tilpasset de lokale forhold i den udstrækning økonomien tillod det. Nogle ruter har skiftet ejer undervejs og andre er blevet indstillet.

Også i ejerkredsen skete der ændringer. I foråret 1990 blev Hærvejens Bus Linier K/S omdannet til Hærvejens Buslinier A/S med Knud Erik Juul som eneaktionær. Selskabets kørsel blev med virkning fra april 1995 overtaget af Holger Danske Bustrafik A/S.

pdfSe sider fra bogen her

Bestil bogen her
Tilbage til øverst i katalog

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Antispam

Seneste udgivelser

Forside Rønne havnRønne havn - øjebliksbilleder fra 1960'erne
185 DKK + porto
Se mere her

 Forside Egon SørensenEgon Sørensen - et fyrtårn blandt vognmænd
295 DKK + porto
Se mere her

 

Forside DSB rutebilerDSB rutebiler - fra Statsbanerne til Combus
395 DKK + porto
Se mere her


 

Forside Busserne fra Sorø lavBusserne fra Sorø
295 DKK + porto
Se mere her

 

 

Forside Pandalus

Pandalus Hanst-
holm - en fabrik og dens lastbiler

245 DKK + porto
Se mere her

 

Forside Grænseløs buskørsel SecherGrænseløs buskørsel
295 DKK + porto
Se mere her