J-bog-logo-lille

 

Bøger om trafikhistorie, busser, lastbiler og lidt til...

Om "Rønne havn"

Forside Rønne havnRønne havn - øjebliksbilleder fra 1960'erne 
Bjarni Åkesson Filholm
Udgivet 2018
Format A5 liggende, hårdt omslag, 68 sider og over 50 illustrationer (mange i farver)
Vægtkl. 500 g, ISBN 978-87-996494-9-5

185 kr. + porto

Velkommen ombord på tidsmaskinen, der i form af denne bog tager læseren med på en rejse i ord og billeder tilbage til Rønne havn i 1960’erne.

Her er mulighed for at se de gamle kajer, havneanlæg, bygninger og ikke mindst de kønne og specielle skibe, som lagde til i havnen i forbindelse med fiskeri, havneudvidelser, fragt- og passagersejlads.

Meget er ændret siden dengang men ikke mere end, at man - ved synet af de mange samtidige fotografier i bogen - tænker: "Jamen, det var jo lige i forgårs".

Vi ønsker en behagelig havnevandring.

pdfSe sider fra bogen her

Anmeldelser af bogen:

pdfSe hvad Togfløjten skrev

pdfSe hvad Spor og Baner skrev

Bestil bogen her

Tilbage til øverst i katalog

Om "Egon Sørensen"

Forside Egon SørensenEgon Sørensen - et fyrtårn blandt vognmænd
Ole Gold
Udgivet 2017
Format 21 cm X 21 cm, hårdt omslag, 134 sider og over 200 illustrationer (mange i farver)
Vægtkl. 1000 g, ISBN 978-87-996494-8-8

295 kr. + porto

Egon Sørensen blev født i 1942 i Thy, og han begyndte at køre lastbil som 18-årig i 1960. Ti år senere etablerede han sig med en enkelt lastbil som selvstændig vognmand sammen med hustruen Jytte. De første år boede de i Ræhr ved Hanstholm, men fra 1975 var det med Hanstholm som udgangspunkt, at forretningen blev drevet. Med tiden blev der ansat personale og anskaffet flere lastbiler.

Det var først og fremmest fisk, der blev kørt med, men andre fødevarer blev også transporteret. Typisk var det frugt og grøntsager, der kom med hjem som returlæs, når bilerne havde været sydpå med fisk.

Da flåden af lastbiler var på sit højeste talte den 21 køretøjer. Disse betjente gennem tiden dels fiskerbyerne langs den jyske vestkyst dels en række europæiske lande, f.eks. Sverige, Norge, Holland, Frankrig og Spanien.

Med årene blev nogle aktiviteter trappet ned, og op til årtusindeskiftet begyndte Jytte og Egon Sørensen at overveje fremtiden for virksomheden.

Overvejelserne endte med, at de indgik en aftale med det hollandske selskab Transport Vooruit. Aftalen indebar at Transport Vooruit overtog det meste af firmaet, og at Jytte og Egon Sørensen skulle bestyre forretningen i 10 år. Det skete under navnet Egon Sørensen Transport A/S.

Ved årsskiftet 2010-2011 trak Jytte og Egon Sørensen sig tilbage efter over 40 år i transportbranchen.

Bogudgivelsen er støttet af FDE Fonden, Padborg.

pdfSe sider fra bogen her

Anmeldelser af bogen:

pdfSe hvad Nordjyske skrev

pdfSe hvad Hanstholm Posten skrev

pdfSe hvad Thisted Posten skrev

pdfSe hvad Togfløjten skrev

Bogen er desværre udsolgt - bestil den i stedet på biblioteket.

Tilbage til øverst i katalog

 

Om "DSB rutebiler"

Forside DSB rutebilerDSB rutebiler - fra Statsbanerne til Combus
Jens Birch og Ole Gold
Udgivet 2017
Format A4, 208 sider, over 600 illustrationer (mange i farver) og hårdt omslag
Vægtkl. 2000 g, ISBN 978-87-996494-7-1

395 DKK + porto

I bogen gives der en kort gennemgang af de vigtigste milepæle i historien om DSBs rutebiler med billeder som det bærende element.

Bogen henvender sig til alle med trafikhistorisk interesse.

Her er et kort resume af bogens indhold:

I 1932 begyndte DSB for alvor at satse på busdrift. Vi følger historien i overordnede træk fra den spæde begyndelse i Sønderjylland og op gennem tiden til den bitre ende.

Historien fortælles gennem billeder, som viser os de første rutebiler og derefter mangelsituationen under besættelsen samt udvidelserne i årene derefter.

Igennem 1950'erne, hvor rutebilerne havde deres storhedstid, følger vi udviklingen hen imod standardiserede bustyper. Mangfoldigheden var stor, og heldigvis har vi kunnet vise billeder af de fleste bustyper.

I 1960'erne begyndte passagererne at udeblive, og der måtte indskrænkes på forskellig vis. Men trods dette kommer nye ruter til, bl.a. i takt med at jernbaner nedlægges.

Gennem de næste to årtier indtræder en form for stabilitet, som skyldes lovgivningen om, at amter og kommuner får det overordnede ansvar for bustrafikken. DSB rutebiler indtræder som entreprenør og udfører kørslen på kontrakt. Enkelte ruter drives dog fortsat for egen regning.

I 1990'erne bliver det meste af buskørselen udbudt i licitation - og DSB busser bliver et selvstændigt aktieselskab, som udskilles fra DSB og overdrages til Trafikministeriet.

Kort efter skifter DSB busser navn til Combus. I denne periode genindtræder tidligere tiders mangfoldighed i materiellet i takt med, at der stilles forskellige krav fra trafikselskaberne. Combus kom hurtigt ud i et sandt økonomisk uvejr, og i 2001 solgte Trafikministeriet selskabet til Arriva.

Tag med på en tur med DSBs busser fra 1932 og op gennem tiden til afslutningen med Combus i 2001.

pdfSe sider fra bogen her og pdfher (nogle bogstaver ser lidt sammentrængte ud - det gør de ikke i den virkelige bog !!)

Anmeldelser af bogen:

pdfSe hvad Jernbane Tidende skrev

pdfSe hvad myldretid.dk skrev

pdfSe omtale i Ud & Se

pdfSe hvad Togfløjten skrev

pdfSe hvad Spor og Baner skrev

pdfSe hvad Veteranposten skrev

pdfSe hvad Jernbanen skrev

Bestil bogen her 

Tilbage til øverst i katalog

Om "Pandalus Hanstholm"

Forside PandalusPandalus Hanstholm - en fabrik og dens lastbiler
Per Kromann Jepsen
Udgivet 2016
Format 20,5 cm X 20,5 cm, 100 sider, over 150 illustrationer (heraf ca. halvdelen i farver) og hårdt omslag
Vægtkl. 1000 g, ISBN 978-87-996494-6-4

245 DKK + porto

Pandalus er det latinske navn for dybhavsreje og blev i 1969 navnet på en fabrik i Hanstholm som forarbejdede rejer. Siden har virksomheden omstillet produktionen til forarbejdning samt import og eksport af fisk. De vigtigste milepæle i Pandalus Hanstholms historie er beskrevet i bogen - men hovedvægten er lagt på virksomhedens lastbiler.

Da fabrikken begyndte havde den egne lastbiler som var malet i orange og hvide farver. Lastbilerne kom ud på mange ture til byer overalt i Europa. Der berettes også løst og fast om oplevelser på turene.

I 1981 afviklede Pandalus stort set sin egen vognpark og begyndte herefter at bruge eksterne vognmænd til at udføre kørslen. Det havde fabrikken i forvejen gjort når dens egen kapacitet ikke slog til. Bogen fortæller også om de forskellige vognmænds kørsel for virksomheden.

Desuden følger vi fabrikkens anskaffelser af lastbiler og vi får et indblik i mange detaljer på lastbilerne.

Forfatteren Per Kromann Jepsen, der i dag bor i Esbjerg, har i sin barndom boet i Hanstholm, og har derigennem fået interesse for virksomheden og dens lastbiler.

Bogens udgivelse er støttet af FDE Fonden.

pdfSe sider fra bogen her

Anmeldelser af bogen:

pdfSe hvad Veteranposten skrev

pdfSe hvad Hanstholm Posten skrev

pdfSe hvad Lastbilmagasinet skrev

pdfSe hvad Thisted Dagblad skrev

pdfSe hvad en læser af Thisted Dagblad skrev

pdfSe hvad Togfløjten skrev

pdfSe hvad Vintage Nyt skrev

pdfSe hvad Spor og Baner skrev

 Der dukker altid nye billeder op efter vi har udgivet en bog. Denne bog er ingen undtagelse! Vi har denne gang samlet billederne i et lille gratis-tillæg som du kan hente herunder:

pdfBilleder og historier der ikke kom med i bogen

Bestil bogen her
Tilbage til øverst i katalog

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Antispam

Seneste udgivelser

Forside Rønne havnRønne havn - øjebliksbilleder fra 1960'erne
185 DKK + porto
Se mere her

Forside DSB rutebilerDSB rutebiler - fra Statsbanerne til Combus
395 DKK + porto
Se mere her


 

Forside Busserne fra Sorø lavBusserne fra Sorø
295 DKK + porto
Se mere her

 

 

Forside Pandalus

Pandalus Hanst-
holm - en fabrik og dens lastbiler

245 DKK + porto
Se mere her

 

Forside Grænseløs buskørsel SecherGrænseløs buskørsel
295 DKK + porto
Se mere her